Mit (vilde) møde med astrologien

Her kommer en lidt personlig fortælling fra mit liv. En personlig fortælling, der har haft kæmpe stor betydning for mit liv og for at trække det i en retning, der passer (endnu bedre) til mig. Derfor vil jeg også dele den med dig.

Jeg er sådan én, der arbejder meget med mig selv. Mærker, filosoferer, grubler, mærker, og filosoferer lidt mere. I min egen lille introverte verden.

Jeg hører 1000-vis af podcasts – helst med et menneskeligt/psykologisk/udviklings perspektiv. Det vil sige podcast, hvor mennesker er i samtale med mennesker om menneske-ting.

Jeg tror, det er fordi jeg har et kæmpe stort behov for at forstå mig selv – og lige så meget forstå andre mennesker - for at finde udvikling. Og det behov opfylder jeg bedst i spejlingen fra andre mennesker.

Det betyder, jeg også efterhånden har vendt ret mange sten på selvudviklings-vejen. Jeg har kigget under (det der føles som) dem alle, i min nysgerrighed for at forstå verden og mig selv.

Ny sten… ikke meget nyt der…

 

Følelsen af stuckness

Indimellem kan det føles som at træde vande. En slags stuckness. Fordi jeg altid bevæger mig i den samme cyklus. Bruger den samme måde at bevæge mig i min tankeverden – samme metode på alle udfordringer.

For et halvt års tid siden havde jeg en følelse af stor tomhed i mit indre liv.

Jeg manglede simpelthen redskaber til at dække mine blinde vinkler.

Jeg har skabt et ret frit liv for mig selv, jeg er gået rigtigt meget af vejen for det, jeg drømmer om. Kæmpe hurra for det.

Men jeg havde en følelse af at mangle et purpose. Noget, der ægte kunne sætte fut i fejemøjet. En længsel efter noget andet og noget større.

Samt en frustration over ikke helt at kunne sætter finger på det.

En frustration over at jeg ikke rigtigt kunne gruble mig til det.

Kigge under en ny-samme sten.

Eller finde svaret ved at høre en ny podcast.

 

Et vendepunkt

Men så en dag sagde min (meget vise) søster:

Du er nødt til at konsultere astrologien og få lagt et horoskop.

Altså, jeg er meget åben overfor det spirituelle, faktisk er jeg åben for det meste i verden. Men astrologi har altid været sådan lidt ”lala” for mig (fordi jeg kun kender det fra de der generiske artikler på nettet og i dameblade, som ikke rigtigt passer alligevel).

Min søster har dog varmet mig lidt op over tid… Hun ved godt, jeg skal have idéen serveret i små mundrette bidder, før jeg er plukkeklar. 

Og hendes ultimative touché var – at give mig en gave i form af et gavekort til en horoskoptydning.

Der var ligesom ikke nogen undskyldning for undertegnede længere.

Afsted med mig….

… til skønne astrolog-Emilie Rose

 

Vind i håret og ny selvudvikling i overhalingsbanen

Gaven var en 2-timers session med (pisse dygtige) Emilie Rose, der, skal jeg love for, fik givet mig noget at tænke over.

Jeg tror ikke jeg havde nogle forventninger før sessionen. Jeg stolede bare på, at det kun kunne være godt, når det var på anbefaling fra min søster.

– så jeg mødte astrologen med åbenhed og nysgerrighed.

Og jeg skal love for jeg blev blæst bagover…

Bagover af at blive set på en måde, jeg ikke havde troet mulig.

Jeg fatter ikke, man kan se så meget ud fra planeters placering.

Men det var home-run fra start til slut.

Hun var knivskarp i sin formidling af mine faldgruber og udviklingsmuligheder…

Jeg fik svar på de ting, jeg have grublet over længe, og fik givet mig et spejl på mine blinde vinkler. 

  • Hvorfor jeg har det, som jeg har det

  • Hvorfor jeg tænker, som jeg tænker

  • Hvorfor der er noget der synes let for mig, og andet der synes svært

  • Hvorfor jeg indimellem er stuck

  • Hvordan jeg kommer ud af den stuckness

 

Hun fik givet mig en ny vinkel og et blueprint til, hvordan jeg folder mig selv ud. Hvor og hvordan jeg finder purpose.

Frem for alt fik hun givet mig nøglen til at kunne vælge de ting, der er ægte og ærlige for mig. Og vælge dem med selvtillid og overbevisning.

Det lyder skørt, men det var som at få ”tilladelse til at være mig” fordi en anden siger ”det her er dig”.

En af de helt store åbenbaringer for mig var, at en kilde for purpose for mig, er at vise andre, hvordan jeg personligt selv går vejen mod et friere liv…

Måske har du gættet det. Hele denne side (Minvejtilfrihed.dk) er opstået i slipstrømmen af denne session.

Det er mit hjertebarn, og det giver så meget mening for mig at fortælle om det, jeg brænder aller mest for i denne verden: At nørde med teknik og systemer og finde en måde at skabe ultimativ frihed i mit (og andres) liv. Det føles så rigtigt for mig at samle alle mine erfaringer gennem årene og servere det til hjælp for andre, samtid med jeg har frihed til at nørde videre med min passion.

Så min anbefaling til dig:

Hvis du arbejder meget med selvudvikling, men mangler en ny vinkel…

Så prøv at få lagt et horoskop (ikke bare et på nettet – men i øjenhøjde hos en uddannet astrolog).

Astrologi er selvudvikling, der føles som GPS koordinater – altså en klar retning at gå i.

Det kan bare noget andet end podcasts/selvhjælpsbøger/coaches/psykologer og hvad man ellers opsøger i traditionel selvudvikling.

Jeg giver selvfølgeligt mine varmeste anbefalinger til Emilie Rose (Finde hende på www.irisintuitiv.dk).

Disclaimer: Det her er ikke en affiliate partner, det er bare en anbefaling fra hjertet.

 

Katrine Thorulf
Forfatter
Katrine Thorulf
Personen bag denne side